Ribsgele - Camilla Plum

Skyl bærrene og fjern de fleste blade, men der er ingen grund til at ribbe dem. Kom dem i gryden med vand til det bare dækker bunden af gryden godt og vel. Kog til det er komplet moset, og hjælp til med et piskeris. Fra det koger skal det ca. have et kvarter. Skold et viskestykke i kogende vand, og læg det i en sigte hvor al mosen kan være. Sæt det hele over en skål eller gryde der kan rumme saften. Hæld mosen i . Vent til dagen efter. ikke mase og rode med mosen, tyngdekraften skal nok få saften ud.

Mål saften og smid mosen væk.

  • 1 l ribssaft
  • 750 g sukker
  • skoldede syltetøjsglas med låg
  • 3 cl stærk spiritus

Hæld sukkeret i noget ildfast og varm det op til 200 grader i ovnen. Stil en tallerken i køleskabet. 

Kog saften op og rør så det varme sukker i. Kog op og skum grundigt. Lad et koge ind i 5 minutter. 

Kom en skefuld på den kolde tallerken og stil den i køleskabet. Hvis saften gelérer, dvs. at  den bliver halvstiv og blævrende i stedet for flydende,  er den færdig,  ellers må man koge 5 min. til. husk at gelé bliver stivere når den køler helt af, og man skal ikke koge så  længe at den bliver til gummi. Kom geleen på glas, rystet med sprutten, køl af under et viskestykke og Sæt lågene på når det er koldt.

Hjemmelavet saft smager bedre end al købesaft. Man kan lave den af alle slags bær og frugt, og det er nemt. Pas på ikke at komme mere end 750 g sukker pr l saft i, så risikerer man at det bliver til gelé i stedet.

Saften kan krydres med kanel, citronskal, frisk ingefær, frisk basilikum, eller vanille som koges med fra starten. Citronsaft er godt til frugt som mangler syre, som f.eks jordbær.

 


Ribsgele - Alt for Damerne


1 kg frosne ribs
2 dl vand
¾ kg sukker pr. l saft.


Bring bær og saft i kog og lad det koge i ca. 15 minutter. Rør af og til, så bærrene knuses. Hæld bær og saft gennem en saftpose eller et rent klæde lagt i en sigte. Mål, hvor meget saft der er, hæld den tilbage i en ren gryde, og tilsæt den beregnede sukkermængde.

Kog saften ved jævn varme 15-20 minutter. Geléen er færdig, når den falder tungt fra en træske. Tag gryden af varmen og fjern skummet. Hæld geléen på rene, skoldede glas, der først må lukkes til, når geléen er afkølet helt. Kan gemmes i op til tre måneder et køligt, mørkt sted.

 


Ribsgele - Mad og Have

INGREDIENSER

  • 1 kg ribs renset for stilke
  • 1-2 dl vand
  • 1 kg sukker pr. liter saft
  • atamon eller spiritus

FREMGANGSMÅDE

  1. Kom ribs og vand i en gryde og bring langsomt i kog. Kog til bærene brister, og saften står højt i gryden.
  2. Fór en si med et klæde eller stykke fintmasket stof og læg bærene i sien. Lad bærene dryppe af natten over. Pres ikke på bærene for at få mere saft ud, da geleen så bliver uklar.
  3. Mål dagen efter mængden af saft og afvej tilsvarende mængde sukker. 1 dl saft = 100 g sukker.
  4. Bring saften i kog og tilsæt sukkeret under omrøring. Kog i 10-20 minutter indtil bærenes naturlige pektin, får geleen til at stivne. Test eventuelt geleens stivhed ved at lægge en lille smule på en kold tallerken. Er geleen ikke stiv nok, så kog lidt længere.
  5. Skyl sylteglas og låg i kogende vand, eventuelt tilsæt atamon. Vil atamon undgås, så skyl glassene med lidt spiritus, f.eks. neutral vodka, efter skoldning.
  6. Når geleen har ønsket stivhed, skummes overfladen.
  7. Hæld den varme gele på glas og læg et stykke køkkenrulle eller et rent viskestykke over til næste dag.
  8. Luk glassene med låg. Gem mørkt indtil brug.